
2. september 2026
FOF Fyn-Fredericia
Bjørn Wiinblads hus og Karen Blixen museet
1-dagstur til Bjørn Wiinblads Blå Hus og Karen Blixen Museet. Oplev dansk kunst, litteratur og kulturhistorie med rundvisning og frokost.
Besøg Bjørn Wiinblads hjem og Karen Blixen Museet – En kulturrejse fyldt med kunst og historie
Tag med på en anderledes og inspirerende kulturrejse i Danmark, hvor du får mulighed for at besøge to af landets mest elskede kultursteder. Først besøger vi Bjørn Wiinblads hjem, Det Blå Hus, som har stået urørt siden kunstnerens død i 2006. Huset er et levende kunstnerhjem og værksted, som Wiinblad ønskede skulle være åbent for offentligheden og inspirere kommende generationer af keramikere og kunstelskere.
På rundvisningen kommer vi helt tæt på Bjørn Wiinblads univers. Hans private bolig og atelier står intakt, som om han lige var gået ud ad døren, og rummer både hans egne værker samt en omfattende kunstsamling fra hele verden. Interiøret og samlingen af bøger, musik og kunst giver et levende indblik i en folkekær multikunstners liv og skæve, finurlige univers, hvor glæde og fantasi er i centrum.
Efter frokost fortsætter turen til Karen Blixen Museet, smukt beliggende ved Øresunds kyst. Museet fortæller historien om en af Danmarks mest betydningsfulde forfattere fra det 20. århundrede, kendt for både sine danske fortællinger og tiden på kaffefarmen i Kenya (1914-1931). Huset og parken, hvor Karen Blixen ligger begravet, er åbent for offentligheden og fungerer som et fredet fuglereservat, der giver besøgende både kulturhistorie og naturoplevelser.
Denne kulturrejse til Bjørn Wiinblad og Karen Blixen er en unik mulighed for at opleve dansk kunst, litteratur og historie tæt på – fra en multikunstners finurlige univers til livet og værkerne hos en af Danmarks mest elskede forfattere.
Efter dagens oplevelser kører vi retur til Fyn.
Inklusiv:
Bustransport tur/retur
Entré og rundvisning i ’Det blå hus’
Besøg Karen Blixen museum
Morgenkaffe
Eftermiddagskaffe og småkage
frokost
Rejseleder
Opsamling
Kl. 06.30 – Afk. 58 B v/Middelfart, rasteplads
Kl. 07.15 - Odense, Parkering Syd, Sdr. Hospitalsvej
Kl. 07.45 - Nyborg Banegård
Hjemkomst ca. kl. 19.00 (Odense)




