
Gratis 14. marts 2026
FOF Fyn-Fredericia
Findes der en borgerlig kvindekamp?
Mød fem markante borgerlige kvindestemmer til to talks om kvindekamp, social kontrol og fællesskab i et moderne samfund.
Kom med til en eftermiddag om borgerlig kvindekamp
De fleste kvinder mener, at der fortsat er en kvindesag at kæmpe for. Men ikke alle kvinder er røde. I forbindelse med Kvindernes Kampdag stiller vi derfor spørgsmålet: Findes der en borgerlig kvindekamp? Og hvis der gør – hvordan ser den så ud?
Kom med til en spændende eftermiddag, hvor vi har inviteret fem af tidens mest markante borgerlige kvindestemmer til to talks om kvindekamp set fra en blå vinkel.
Kaffe/the/sodavand og kage inkluderet.
Familie, ansvar og frihed
Den første talk retter blikket mod familien som institution og fællesskab i bred forstand. Hvilken rolle spiller familien i dag i kvinders liv? Hvordan balanceres individuelle frihedsidealer med ansvar, relationer og forpligtelser? Og kan familien forstås som et aktivt valg og et bærende fællesskab, der skaber stabilitet, mening og frihed – også i et samfund, hvor individet ofte vægtes højere end de nære relationer?
Den glemte kvindekamp
Den anden talk sætter fokus på negativ social kontrol i visse etniske miljøer i Danmark. Vi stiller spørgsmålet, hvorfor man kan se en tydelig frihedskamp i Iran med modige iranske kvinder, der hver dag risikerer fængsel, vold og død for helt basale rettigheder, mens man i Danmark omvendt oplever, at flere kvinder med anden etnisk baggrund bevæger sig i en mere ortodoks og islamistisk retning. Hvad siger det om vores forståelse af frihed, solidaritet og kvindekamp?
Medvirkende
Roya Moore, kvinderettighedsforkæmper og byrådspolitiker
Eva Selsing, filosof og forfatter
Susanne Ursula Crawley Larsen, politiker og overlæge
Karen West, kvindesagsaktivist
Firoozeh Bazrafkan, kunstner og vinder af Fonsmarkprisen 2025
Kom, hvis du savner en borgerlig debat om kvindeliv, familie og frihed, der tør tage ansvar og tage virkeligheden alvorligt.
Moderator
Emilie Jäger, politisk redaktør på BT og mangeårig debattør med stor viden om køn, kultur og politik.
Samarbejde: Arrangementet afholdes i samarbejde med FOF i Odense.
Program
13.00 -13.10 Velkomst ved Roya Moore og Emilie Jäger
13.10 – 13.45 Første talk: “Et forsvar for familielivet” Eva Selsing og Susanne Ursula Crawley Larsen Moderator: Emilie Jäger
13.45 – 14.00 Spørgsmål
14.00 – 14.30 Kaffe og kage
14.20 – 14.30 Fælles foto
14.30 – 15.05 Anden talk: “Den glemte kvindekamp” Roya Moore, Karen West og Firoozeh Bazrafkan Moderator: Emilie Jäger
15.05 – 15.20 Spørgsmål
15.20 – 15.30 Sang Ann-Katrine Grønlykke Glue
15.30 – Farvel ved Roya Moore