
Nyhed
FOF Fyn-Fredericia
Oplev mavedans i Fredericia hos FOF Fyn-Fredericia – en levende og traditionsrig danseform med rødder i SWANA-områderne. Her kombinerer vi musik, teknik, styrke og bevægelsesglæde i undervisning for alle niveauer. Du får pulsen op, styrker kroppen og arbejder med rytme, balance og smidighed gennem en smuk og energifyldt dans.
Mavedans er en kultur- og kunstdans med rødder i SWANA-områderne (Sydvestasien og Nordafrika), også kendt som Mellemøsten. En levende og traditionsrig danseform, hvor musik og bevægelse er tæt forbundet. Musikken spænder bredt. Fra inderlige, sjælelige kærlighedssange til festlige shaabi-numre med energi og drive og videre til stolte, jordbundne rytmer som saidi, hvor kroppen får tyngde og kraft. Det er netop variationen, der gør dansen særlig.
Du skifter mellem det bløde og det markante, det legende og det præcise. Bevægelserne kan være små og detaljerede eller store og kraftfulde. Cirkler, bølger og markeringer, der langsomt falder på plads i kroppen og begynder at føles naturlige.
Samtidig er det en stærk træningsform. Du får pulsen op, styrker musklerne og arbejder med koordination, balance og smidighed. Alt sammen gennem dansen. Her får du både fordybelse, træning og ægte danseglæde.
Open level – alle kan være med
Holdet er åbent for alle niveauer. Er du ny, bliver du guidet trin for trin. Har du erfaring, kan du forfine din teknik og arbejde i dybden. Undervisningen tilpasses, så du bliver udfordret dér, hvor du er.
Hvad sker der på holdet?
Vi går til den.
• Vi sveder
• Vi styrker kroppen
• Vi arbejder med teknik, gentagelser og præcision
Det er nørdet, det er krævende – og det er virkelig sjovt. Der er plads til grin, spørgsmål og ønsker undervejs. Vil du arbejde med en bestemt bevægelse eller en bestemt sang, er der rum til det.
Hvad får du ud af det?
• Styrke, kondition og smidighed
• Bedre balance og kropskontrol
• Fornemmelse for rytme og musikalitet
• Glæden ved at mestre en smuk og levende danseform
Du kan være med
Du behøver ikke erfaring – kun lysten til at bevæge dig og lære noget nyt.
Nysgerrig?
Så er du velkommen på holdet i Fredericia.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere