
Nyhed
FOF Fyn-Fredericia
Lær at skabe din egen podcast – fra første tanke til færdigt afsnit. På kurset får du både det kreative overblik og de praktiske værktøjer, så du kan fortælle historier med lyd og udvikle dit eget unikke podcastkoncept.
Er du nysgerrig på at fortælle historier med lyd? På kurset Podcast og lydfortællinger - Fra idé til første afsnit får du et indblik i processen bag det at skabe en fængende podcast. Vi starter med fundamentet: hvad kendetegner en god podcast, og hvilke værktøjer kræver det at skabe den?
Vi arbejder med hele processen: fra at finde en stærk idé og målgruppe til interviewteknik, optagelse og grundlæggende lydredigering. Du får hands-on erfaring med udstyr og værktøjer, og undervejs udvikler du dit eget podcastkoncept.
kurset er for dig der er nysgerrig på podcastformatet, men gerne vil have styr på det grundlæggende, før du hopper ud i det. På kurset får du mulighed for at arbejde praktisk med dine egne idéer, og der er plads til at tilpasse ambitionsniveauet – uanset om du vil eksperimentere eller gå målrettet efter en færdig produktion.
Hvad skal jeg bruge?
• En computer der kan bruges til lydredigering
• En sæt høretelefoner med kabel
• En form for optager i stil med zoom h1, h5 eller et eksternt lydkort med en mikrofon. Alternativt kan man også brug sin smartphone og optage-funktionen i den.
• Et lyd program*
*OBS undervisningen kommer til at tage afsæt i lyd-programmet Hindenburg, da det er det program hvor man hurtigst får skabt resultater og et godt workflow. der er mulighed for 30 dages free trail til Hindenburg, Vi kommer til at overskride trial perioden, og derefter vil en licens koste 90 kr. pr. Måned. Alternativer til Hindenburg som også kan blive berørt i undervisningen, er Reaper (Win/Mac gratis evaluering) Garageband (MAC gratis) Logic (MAC 1.799 kr. engangsbeløb)
Forløbet i uger:
Uge 40 – Introduktion til kurset
Uge 41 – Programtyper
Uge 43 – Den gode idé
Uge 44 – Introduktion til værktøjer
Uge 45 – Interview og optagelse
Uge 46 – Nedklip
Uge 47 – Opbygning af scener
Uge 48 – Konceptudvikling (fokuseret fase)
Uge 49 – Jingler og underlægning
Uge 50 – Lyddesign
Uge 51 – Arbejde med eget produkt og feedback
Uge 1 – Mix og færdiggørelse
Uge 2 – Lyttebiograf og afrunding
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere