
NYHED
FOF Herning
Trænger I til kreativ kvalitetstid i vinterferien?
Oplev glæden ved keramik, hvor leg, fantasi og fælles oplevelser går hånd i hånd.
Kom og vær kreativ sammen i vinterferien
Denne workshop er for børn (i følge med en voksen), hvor I sammen får lov at lege, forme og fordybe jer i lerets muligheder.
Vi arbejder med håndbygning, så alle kan være med – uanset erfaring. Der er underviser til stede under hele forløbet og guider jer gennem teknikker, idéer og processer, så I får en god og tryg oplevelse med leret.
Det sker i værkstedet
Her arbejder I med leret og former jeres egne ting. Det kan være kopper, skåle, figurer eller noget helt fjerde – kun fantasien sætter grænser. Der er fokus på leg, fordybelse og kreativt samvær.
Vi farver alt med begitning, og så sørger Katrine (underviser) for at glasere og brænde alle mesterværker efterfølgende.
Når kreationerne er klar til afhentning, får I besked på mail.
Praktisk info:
Workshoppen er for børn + 1 voksen
Ingen forkundskaber nødvendige
I får jeres færdige, brugsklare keramik med hjem
Alle materialer og brændinger er inkluderet, undtagen ler
Ler købes af underviseren på dagen
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere