
FOF Københavns Omegn
Træd ind i universet fra Badehotellet – helt tæt på 1930’ernes Danmark
Oplev Badehotellet på en stemningsfuld bustur fra Herlev og Brøndbyøster
Tag med på en stemningsfuld tur med bus til den populære udstilling om Badehotellet i Nyvang Oplevelsescenter. I mere end 10 år har danskerne fulgt livet på det vestjyske badehotel, hvor familier hver sommer rejste fra København til den jyske vestkyst. Serien har taget os med gennem opture og nedture i perioden fra 1930 til ca. 1947 – og nu kan du opleve stemningen helt tæt på.
I 2025 blev det første spadestik taget til bygningen “Badehotellet”, og i sensommeren 2026 åbner dørene til en enestående oplevelse. Her får du mulighed for at genopleve scener og miljøer fra den folkekære tv-serie og komme helt ind i universet fra Badehotellet.
Nyvang Oplevelsescenter skildrer en dansk lands- og stationsby i perioden 1930–1959 og danner den perfekte ramme om fortællingen. Du kan handle i Brugsen, besøge bageren, møde sygeplejersken, postbuddet og landbetjenten – og mærke historiens vingesus. Rutebilen kører rundt i området og bidrager til den autentiske stemning.
Undervejs på vores bustur fra Herlev Station og Brøndbyøster Station fortælles der om hele serien, så du er godt klædt på, inden vi besøger selve Badehotellet.
Vi nyder en dejlig frokost i Café Madam Blå, inden turen går retur til Herlev og Brøndbyøster efter en oplevelsesrig dag fyldt med nostalgi, historie og dansk tv-kultur.
Mødested:
Herlev Station, Stationsalleen 44
Brøndbyøster Station, Nygårds Plads
En ideel dagstur for fans af Badehotellet, historieinteresserede og alle, der ønsker en hyggelig bustur i godt selskab.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere