
FOF Københavns Omegn
Oplev en filosofisk byvandring i København
Tag med på en byvandring i København, hvor vi følger Søren Kierkegaards liv og tanker gennem byens gader, historiske steder og fortællinger.
Oplev København gennem historien om en af byens største tænkere på denne byvandring i København i Søren Kierkegaards fodspor. Rigmandssønnen og filosoffen Søren Kierkegaard har sat dybe spor i både dansk og international kulturhistorie.
“Tab for Alt ikke Lysten til at gaa: jeg gaae mig hver Dag det daglige Velbefindende til…” skrev Søren Kierkegaard i 1847 – en tanke, der stadig danner udgangspunkt for denne guidede oplevelse.
Siden 2016 har Mads Kristian Mikkelsen formidlet fortællingen om denne særlige eksistens gennem en levende byvandring i København, hvor filosofi, historie og byrum smelter sammen.
Turen går fra Domhuset på Nytorv og bevæger sig på kryds og tværs gennem det indre København. Undervejs oplever du steder, der knytter sig til Kierkegaards liv, tanker og samtid.
Den guidede byvandring i København slutter ved Vor Frue Kirke – samme sted hvor Kierkegaard selv fik sin afslutning, og hvor hans historie får en stærk symbolsk afrunding.
Mødested: Domhuset på Nytorv
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere