
FOF Københavns Omegn
Er matematik blevet svært, uoverskueligt eller stressende? Dette forløb hjælper unge i 4.–9. klasse med at skabe overblik, styrke forståelsen og få mere tro på egne matematiske evner.
Matematik lektiehjælp for unge og forældre 4.–6. og 7.–9. klasse
Oplever du udfordringer i matematik og mangler glæden og forståelsen?
Så er dette forløb skabt til dig og dine forældre.
Her får børn/unge og forældre mulighed for at arbejde med matematik i trygge og støttende rammer. Fokus er ikke blot at få løst opgaver, men at opnå en dybere forståelse og udvikle evnen til at tænke matematisk.
Mange elever mister modet, når matematikken bliver kompleks eller opleves som irrelevant. I dette forløb arbejder vi målrettet med at styrke meningen i matematikken for at skabe overblik og motivation for læring. Der præsenteres konkrete løsningsstrategier samt brugbare og relevante tilgange til de forskellige matematiske kompetencer, så eleven oplever, at der findes flere måder at arbejde matematisk på.
Der er plads til en alsidig matematisk udvikling, uanset niveau.
Det kan I forvente:
• Individuel vejledning tilpasset elevens faglige udgangspunkt
• Fokus på forståelse frem for udenadslære
• Rådgivning til både elev og forældre med blik for den videre udvikling
• Målrettet støtte frem mod afgangsprøverne i matematik (for udskolingselever)
Undervisningen er primært målrettet eleverne, men enkelte gange inddrages forældre (med forudgående besked), så de får indsigt i metoderne og kan støtte konstruktivt fremadrettet.
Sammen skaber vi motivation for en dybere matematisk forståelse.
Målet:
• At styrke den matematiske forståelse
• At opbygge ny og varig viden
• At udvikle strategier til at håndtere usikkerhed og pres i mødet med matematikken
• At opnå større faglig selvtillid og indsigt
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere