
FOF Københavns Omegn
MBSR – Mindfulnessbaseret stressreduktion for mere ro, nærvær og balance
Et videnskabeligt funderet 8-ugers mindfulnessforløb med orienteringsmøde og mulighed for fordybelse i stilhed.
MBSR (Mindfulness-Based Stress Reduction) er et veldokumenteret 8-ugers mindfulnessprogram udviklet af Jon Kabat-Zinn i 1979 ved University of Massachusetts. I dag anvendes MBSR verden over og er kendt for sin positive effekt på stress, søvn, angst, smertehåndtering og mental trivsel.
Hos FOF Københavns Omegn tilbydes MBSR som et samlet og trygt forløb, hvor du gradvist opbygger en bæredygtig mindfulnesspraksis, der kan integreres i din hverdag.
Inden selve forløbet inviteres du til et orienteringsmøde, hvor du:
møder underviseren
får indblik i kursets indhold og struktur
prøver en kort meditation
hører om udbytte, krav og mulige udfordringer
kan stille spørgsmål og afklare forventninger
Formålet er, at både du og underviseren kan vurdere, om MBSR er det rette for dig. Tilmelding til selve kurset sker først efter orienteringsmødet.
Selve MBSR-forløbet består af:
8 undervisningsgange á ca. 2,5 time
én hel fordybelsesdag i stilhed
daglig hjemmetræning (30–45 min., 6 dage om ugen)
Du modtager lydfiler med guidede meditationer, så du kan fortsætte træningen hjemme.
I undervisningen arbejder vi med:
liggende kropsscanning
siddende meditation og åndedrætsøvelser
blide, mindful yogaøvelser
refleksion, dialog og undervisning i stressfysiologi
Træningen handler om at være opmærksomt til stede i nuet – med en åben og ikke-dømmende tilgang til tanker, følelser og kropslige fornemmelser.
MBSR er ikke terapi, men en systematisk træning i nærvær, egenomsorg og mental klarhed. Kurset henvender sig til alle, der ønsker mere ro og balance – også selvom man ikke oplever stress.
Som en del af MBSR – og også som selvstændigt tilbud – tilbydes en stilhedsdag, hvor du giver dig selv en hel dag med ro og fordybelse.
Dagen foregår i stilhed og giver mulighed for at:
skrue ned for hverdagens mentale støj
fordybe kontakten til krop, sanser og opmærksomhed
observere tanke- og handlemønstre med større klarhed
Indholdet kan bl.a. være:
siddende meditation
bodyscan
mindful spisning
gående meditation
blid mindful bevægelse/yoga
kærlig-venlig meditation (metta)
Dagen indledes med en introduktion til stilhed og afsluttes med fælles erfaringsudveksling.
Stilhedsdagen henvender sig primært til deltagere med egen meditationspraksis. Har du ikke erfaring, anbefales en kort dialog med underviseren før tilmelding.
Medbring yogamåtte eller liggeunderlag, tæppe og evt. meditationspude. De siddende meditationer foregår som udgangspunkt på stole. Til stilhedsdagen medbringes egen frokost (spises i stilhed). Kaffe og te er inkluderet.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere