
FOF Københavns Omegn
Mediyoga – terapeutisk yoga med dokumenteret effekt
Blid og helhedsorienteret yoga, der styrker krop, åndedræt og indre ro – også velegnet, hvis du har fysiske begrænsninger.
Mediyoga er en terapeutisk yogaretning med dokumenteret effekt og et roligt, nænsomt udtryk. Yogaformen er udviklet i samarbejde mellem yogalærere og sundhedsfaglige miljøer – blandt andet Karolinska Instituttet og Danderyds Sjukhus i Sverige – og programmerne er grundigt afprøvet.
I Sverige er mediyoga så anerkendt, at den i visse tilfælde udskrives på recept som supplement i behandling af blandt andet stress, udbrændthed og forhøjet blodtryk.
En mediyogatime består altid af:
Enkle og blide yogastillinger
Fokus for øjne og sind
Åndedrætsøvelser, der understøtter nervesystemet
Øvelserne udføres i et roligt tempo med fokus på nærvær og kropsfornemmelse. Mediyoga kan tilpasses den enkelte og kan også udføres siddende på en stol, hvilket gør holdet velegnet for både begyndere og deltagere med nedsat bevægelighed.
Undervisningen skaber et trygt rum, hvor du kan give slip på spændinger, finde ro i åndedrættet og opbygge en bedre kontakt til kroppen – uden at presse dig selv.
Medbring:
Yogamåtte
Eventuelt andet yogaudstyr, du bruger
Tæppe
Lidt ekstra tøj, så du kan holde varmen
Vand
Mediyoga er for dig, der ønsker en blid, terapeutisk tilgang til yoga med fokus på balance, sundhed og indre ro.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere