
FOF Københavns Omegn
Hvad sker der i kroppen, når du er under pres? Få viden om nervesystemet, kraniosakral terapi og kroppens signaler, og prøv enkle øvelser og guidet meditation.
Hvad sker der i kroppen, når vi gennem længere tid er belastede, pressede eller har svært ved at finde ro? På dette foredrag i Hedehusene får du en forståelig introduktion til nervesystemet og nogle af de reaktioner, der kan opstå i kroppen, når vi er under pres.
Vi ser nærmere på kroppens signaler og på sammenhængen mellem nervesystemet, vejrtrækning, spændinger, søvn og uro. Du får også en introduktion til kraniosakral terapi og mulighed for at prøve enkle øvelser, der kan give inspiration til mere ro i hverdagen.
Foredraget giver dig indblik i nervesystemets alarmberedskab og de signaler, kroppen kan sende, når den er belastet. Vi kommer blandt andet omkring:
Nervesystemets alarmberedskab og kroppens signaler
Vejrtrækning, spændinger, søvn og uro
Vagusnerven og almindelige kropslige reaktioner
Hvordan kraniosakral terapi foregår
Enkle øvelser og en kort, guidet meditation
Undervejs får du mulighed for at afprøve små øvelser. Foredraget afsluttes med en kort, guidet meditation, hvor du kan sætte tempoet ned og rette opmærksomheden mod dig selv.
Foredraget henvender sig til voksne, der interesserer sig for kroppen, nervesystemet, stress, ro og trivsel. Det er for dig, der gerne vil forstå mere om kroppens reaktioner på belastning og have inspiration til, hvad du selv kan gøre i hverdagen.
Du får viden om nervesystemet og en række enkle øvelser, du kan tage med dig videre. Efter foredraget får du også meditationsteksten udleveret sammen med et link til musikken på Spotify.
Foredraget varer cirka 1½ time inklusive spørgsmål og en kort pause.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere