
Nyhed
FOF Københavns Omegn
Kom med bag kulisserne på denne guidede tur i og omkring Nordisk Film i Valby: en rundvisning med filmhistorie og nostalgiske gensyn
Kom med på en spændende tur til Nordisk Film i Valby, verdens ældste stadig producerende filmselskab. Her venter en rejse ind i dansk filmhistorie med ikoniske film, kendte tv-serier og sjove historier fra livet bag kameraet.
Vi begynder med en udendørs rundvisning i det gamle Valby, hvor vi går i fodsporene på Olsen Banden og ser nærmere på de steder i kvarteret, der har dannet kulisse for filmseriens legendariske scener. Undervejs hører vi om banden, ser på nye indslag i bybilledet og undersøger, om vi kan finde Kjeld og Yvonnes tidligere hjem.
Efter turen gennem Valby fortsætter vi indenfor hos Nordisk Film, hvor vi får en særlig rundvisning bag kulisserne. Vi kommer tæt på filmbyens historie og hører anekdoter om nogle af de største skuespillere og produktioner gennem tiden.
Vi genser filmklip og kostumer fra blandt andet Olsen Banden, Huset på Christianshavn og Matador og får et indblik i den magi, der opstår, når film og tv bliver til. Der venter også en helt særlig nyhed i et af studierne.
Glæd dig til en formiddag med dansk filmhistorie, nostalgiske gensyn og fortællinger fra en verden, de færreste får lov til at opleve indefra.
Turen inkluderer både en times udendørs rundvisning i Valby og en særrundvisning hos Nordisk Film. Husk at klæde dig varmt på, da en del af turen foregår udendørs.
Rundvisningen er desværre ikke egnet for kørestolsbrugere på grund af trapper.
Mødested: Valby Tingsted ved Olsen Banden-statuen, Valby Langgade, 2500 Valby
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere