
FOF Københavns Omegn
En anderledes byvandring i København med fokus på kvinderne
Tag med på en byvandring i København på Vestre Kirkegård, hvor vi sætter fokus på de oversete og glemte kvinder i danmarkshistorien.
“...og hustru” står der på utrolig mange gravsteder rundt om i Danmark. Kvinderne stod ofte i skyggen af deres mænd, og kun få brød ud og blev husket som mere end blot hustru.
På denne historiske byvandring i København på Vestre Kirkegård sættes der fokus på netop disse kvinder. Nu er det tid til at give dem den opmærksomhed, de fortjener.
Vi undersøger, hvordan kvinder blev mindet efter døden, og ser eksempler på kvindelige kunstnere og markante skikkelser begravet på kirkegården. Samtidig besøger vi også kvinder, som trods alt var for betydningsfulde til at blive ignoreret – og dem, der engang blev æret, men siden glemt.
Denne rundvisning på Vestre Kirkegård i København giver et kritisk og nuanceret blik på køn, historie og erindring i smukke, historiske omgivelser.
Din guide er Mads Kristian Mikkelsen, som er vokset op lige udenfor porten og har en personlig og levende tilgang til kirkegårdens historier – formidlet som en byvandring i København med både indsigt og fortælling.
Mødested: ved Hovedindgangen til Vestre Kirkegård, Vestre Kirkegårds Allé
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere