
FOF Københavns Omegn
Byvandring i København – industrihistorie og byudvikling ved Otto Busses Vej
Tag med på en spændende byvandring i København, hvor vi udforsker det gamle jernbaneterræn ved Otto Busses Vej – et råt og fascinerende område, som de færreste kender.
Her mødes industri, natur og byudvikling i et område, der tidligere var en central del af DSB’s drift, og som nu står foran en markant forvandling.
På denne byvandring bevæger vi os ind i et ukendt hjørne af hovedstaden og tager på en rejse tilbage til jernbanens storhedstid. Området ved Otto Busses Vej blev udbygget fra 1909 og frem og spillede en vigtig rolle i udviklingen af den moderne jernbanedrift.
Vi ser blandt andet:
Det historiske lokomotivværksted
Reservedelslageret
Den såkaldte “Kineserbyen” ved Otto Busses Vej
De åbne sporarealer og naturens indtog i industrilandskabet
Området ejes i dag af DSB i samarbejde med Københavns Kommune, og der arbejdes med planer om at udvikle området til en ny bydel med boliger til mere end 6.000 mennesker.
På byvandringen ser vi nærmere på planerne og taler om de udfordringer og benspænd, der kan opstå, når et historisk industriområde skal omdannes til moderne boligområde. Hvordan balancerer man bevaring, bæredygtighed og byudvikling?
Denne byvandring i København henvender sig til alle med interesse for industrihistorie, arkitektur, byplanlægning og hovedstadens skjulte områder.
Mødested: Havneholmen metrostation
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere