
FOF Københavns Omegn
Restorativ yoga – dyb hvile for krop og nervesystem
En nænsom yogaform, hvor tempoet sænkes, og kroppen får tid og støtte til at finde ro og balance.
Restorativ yoga er en blid og afstressende yogaform, hvor du giver kroppen den tid, ro og omsorg, som kan være svær at finde i en travl hverdag. Her handler det ikke om at yde eller præstere – men om at give slip.
Hver lektion består af en række hvilende yogastillinger, som du nænsomt lægger dig i. Stillingerne holdes i længere tid og understøttes med pøller, blokke og tæpper, så kroppen kan slappe helt af. Selvom bevægelserne er få og meget blide, har kombinationen af støtte, tid og ro en dybtvirkende effekt.
Når kroppen får lov til at hvile uden modstand, kan nervesystemet falde til ro, og kroppen får mulighed for at balancere og heale sig selv. Du vil opleve blide stræk, øget kropsbevidsthed og en fornemmelse af dyb afslapning – både fysisk og mentalt.
Restorativ yoga er velegnet for alle, uanset erfaring med yoga. Holdet er særligt godt for dig, der:
Oplever stress, uro eller træthed
Har brug for mere hvile og restitution
Ønsker en blid og omsorgsfuld tilgang til bevægelse
Medbring:
Yogamåtte
Eventuelt andet yogaudstyr
Tæppe
Lidt ekstra tøj, så du kan holde varmen
Vand
Restorativ yoga er en invitation til at give dig selv en pause – og lade kroppen gøre det, den er bedst til, når den får lov: at finde ro og genoprette balance.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere