
FOF Københavns Omegn
Lav flere forskellige varmende og lækre supper fra hele verden, og få portioner med hjem. Vi bager selvfølgelig også brød og hygger os sammen omkring de dampende gryder.
Det er ikke altid nemt at lave suppe til én eller to personer. På dette madlavningskursus i Vallensbæk laver vi derfor flere forskellige supper sammen. På den måde kan vi hygge os om de dampende gryder og få forskellige portioner med hjem.
Vi laver flere forskellige supper med inspiration fra hele verden. Mens en stor gryde med en lækker suppe får lov til at simre et par timer, laver vi nogle lettere supper, som giver variation. Alt fra miso rammen til bagt, cremet tomatsuppe.
Supperne deles i portioner, så du får mulighed for at tage forskellige supper med hjem og nyde dem senere.
Og ingen suppe uden brød! Undervejs bager vi brød, som passer godt til de varme supper.
Kurset handler også om hyggeligt samvær, mens gryderne simrer, brødet bages, og duften breder sig. Kom og vær med til en hyggelig dag med madlavning, fællesskab og supper fra hele verden.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere