
Nyhed
FOF Nordvestjylland
Kom med i køkkenet på Nørre Boulevard Skolen i Holstebro og lær at lave grøn og bæredygtig mad for at minimere bl.a. madspild 😊
Har du lyst til at lære at lave lækker og bæredygtig mad med fokus på sæsonens råvarer, mindre madspild, grønnere alternativer, og hvor kødet spiller en mindre rolle, så er dette kursus noget for dig.
Kurset henvender sig både til dig, der gerne vil leve grønnere og til dig der lever grønt i forvejen, men som mangler ideer og inspiration. Vi tager udgangspunkt i co2-pyramiden, og fra gang til gang vil en ny råvare spille hovedrollen i kursusgangen.
Kurset er ikke 100 % kødfrit, men har fokus på klimavenlige alternativer til f.eks. oksekød. Det kunne være muslinger som har et meget lavt co2-aftryk, og andre typer af klimavenlig fisk og skaldyr.
På kurset kommer vi omkring grundteknikker inden for bæredygtig madlavning, og I kommer til at lave forskellige retter, snacks og tilbehør med fokus på grøntsager, bælgfrugter og klimavenlige råvarer.
I vil også få tips og gode idéer til planlægning, opbevaring og reduktion af madspild i hverdagen.
Udgiften til råvarer er ikke indregnet i deltagerbetalingen og ligger på 75-100 pr. gang pr. deltager. Dette beløb afregnes med underviseren på dagen.
Vi glæder os til en grøn aften med jer i køkkenet 💚🫑🫛🥦
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere