
FOF Nordvestjylland
Hensyntagende keramik i Holstebro. Har du et ønske om at komme i gang med keramik, har du nu muligheden på dette lille hold. Læs mere om målgruppen i kursusbeskrivelsen længere nede på siden 😊
Holdet henvender sig til voksne med udfordringer af fysisk eller psykisk karakter, der gør, at de ikke kan deltage på et almindeligt hold, men har brug for lidt mere støtte. Holstebro Kommune yder et særligt tilskud til de såkaldte "handicaphold", hvilket forklarer den lave deltagerbetaling. Udgiften til materialer er inkluderet i deltagerbetalingen.
Ledsagere er velkomne 😊 Tag gerne fat i kontoret, hvis du er i tvivl om målgruppen eller andet.
At arbejde med keramik kan være en måde at finde ro og fordybelse på. Den langsomme proces og det gentagende arbejde med hænderne i leret kan virke næsten meditativt og give plads til nærvær og koncentration.
I dette korte undervisningsforløb arbejder vi med leret som materiale og undersøger dets struktur og muligheder, mens vi former et større værk – for eksempel en krukke, en skål eller en anden form.
Vi arbejder med stentøjsler og former udelukkende i hånden med forskellige modelleringsteknikker. Undervejs vil der være fokus på både form, struktur og det personlige udtryk i arbejdet.