
NYHED
FOF Østfyn
Fra udfordring til styrke – midtliv, stress og ny energi
Et praksisnært forløb om overgangsalder, stress, fysisk sundhed, mental balance og nye vaner
Dette forløb er for dig, der ønsker mere viden, mere overskud og konkrete redskaber til at stå stærkere i midtlivet i et trygt fællesskab. Kort sagt: mere fysisk sundhed og mental styrke😊
Gennem fem workshops arbejder vi med sammenhængen mellem stress, hormoner, hjerne, krop, søvn, kost, bevægelse, relationer og vaner. Hver gang kombinerer vi teori med praktiske øvelser, så du ikke kun forstår, hvad der sker i kroppen og hjernen, men også får redskaber til at gøre noget ved det i hverdagen.
Forløbet ledes af læge, stress-specialist og mentaltræner Stine Scott, som formidler sundhedsfaglig viden på en konkret, nærværende og let anvendelig måde.
Vi ser på, hvordan hjernen og nervesystemet reagerer under pres, og hvorfor stress kan påvirke både energi, fokus, humør og overblik.
Du arbejder med:
• stressforståelse og kroppens signaler
• hjernens reaktion under pres
• hjernepauser og fokus
• vejrtrækning, meditation og mental regulering
• konkrete strategier til mere ro i hverdagen
Vi arbejder med dine mentale ressourcer, dit selvbillede og dine relationer. Fokus er på at skabe mere indre styrke, nærvær og retning – uden at miste dig selv i krav og forventninger.
Du arbejder med:
• positiv psykologi og mindset
• motivation og indre drivkraft
• selvbillede, værdier og retning
• relationer, grænser og kommunikation
• øvelser med taknemmelighed, positive bekræftelser og nærvær
Vi ser på, hvordan overgangsalder og hormonelle forandringer kan påvirke kroppen, hjernen og arbejdslivet, og hvorfor mange oplever ændringer i energi, søvn, fokus, humør og stressfølsomhed.
Du arbejder med:
• hormoners påvirkning af krop og psyke
• overgangsalder, stress og arbejdsliv
• energi, fokus og arbejdsliv
• kroppens signaler og behov
• mindfull living og teknikker til balance, overskud og pauser i arbejdslivet
Vi sætter fokus på de fysiske fundamenter for energi og trivsel. Her arbejder vi med, hvordan søvn, kost, relevante tilskud, bevægelse og restitution kan støtte kroppen og nervesystemet i midtlivet.
Du arbejder med:
• søvnens betydning for energi, humør og performance
• kostens rolle for stabil energi og trivsel
• relevante overvejelser om tilskud i midtlivet
• fysisk aktivitet, styrke og bevægelse
• åndedræt og kropsregulering
• små vaner med stor effekt i hverdagen
Vi samler op på hele forløbet og arbejder med, hvordan du kan fastholde det, der virker for dig. Fokus er på konkrete næste skridt og en realistisk plan for din hverdag.
Du arbejder med:
• opsummering af viden og øvelser
• dine vigtigste indsigter fra forløbet
• vanebrud og fastholdelse
• personlige mål og prioriteringer
• en konkret plan for mere ro, energi og balance fremadrettet
Efter forløbet har du fået:
• større forståelse for stress, hjerne og nervesystem
• viden om overgangsalder, hormoner og midtlivets forandringer
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere