
FOF Østfyn
Omsorg til dig selv.
Giv dig selv ro, nærvær og ny energi med Qigong i Kerteminde. Gennem blide bevægelser, åndedræt og mindfulness styrker du kroppen, reducerer stress og skaber balance i hverdagen.
Qigong er kinesiske helsebevægelser, der kombinerer rolige bevægelser, åndedræt og meditation i bevægelse. På dette kursus i Kerteminde arbejder vi med at skabe balance mellem krop og sind, så du oplever større nærvær, indre ro og velvære.
Undervisningen foregår i et roligt og meditativt tempo, hvor du får mulighed for at mærke kroppen og finde omsorg og opmærksomhed til dig selv i en travl hverdag.
Qigong er en skånsom motionsform, som styrker kroppen gennem blide og gentagende bevægelser. Træningen øger smidighed, balance og kropsbevidsthed, samtidig med at muskler, led og bindevæv afspændes.
Selvom bevægelserne er rolige, får du moderat motion og styrker kroppen på en nænsom måde. De blide stræk hjælper kroppen med at slippe spændinger og genfinde sin naturlige balance, hvilket over tid kan reducere smerter og uro i kroppen.
I Qigong arbejder vi ud fra tanken om, at “less is more” – små og bevidste bevægelser kan skabe stor effekt for både krop og sind.
Qigong kan hjælpe dig med at reducere stress og skabe mere mental ro. Det dybe og rolige åndedræt virker beroligende på nervesystemet og kan give større overskud, klarhed og balance i hverdagen.
Træningen giver plads til at være til stede uden fokus på præstation. Her handler det ikke om at gøre mest muligt, men om at mærke kroppen og finde ro i sig selv.
Qigong kan tilpasses den enkelte deltager, og alle kan være med – uanset erfaring, alder eller fysiske hensyn. Øvelserne justeres løbende, så der kan tages hensyn til skader, spændinger eller andre udfordringer.
Medbring:
yogamåtte eller lignende
tæppe
eventuelt en lille pude
flaske vand
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere