
FOREDRAG
FOF Østfyn
FOF Østfyn og Kræftens Bekæmpelse, lokalforeningen i Kerteminde, inviterer til et aktuelt og spændende foredrag om drikkevand, vandforsyning, PFAS, pesticider, nitrat og fremtidens udfordringer for rent drikkevand.
Michael Høj Larsen, direktør i Kerteminde Forsyning, giver et indblik i vandkredsløbet og den aktuelle situation for drikkevandsforsyningen i Kerteminde Kommune.
Emner:
Vandets vej gennem vandkredsløbet
Status for drikkevandsforsyningen i Kerteminde
Har vi nok drikkevand nu og i fremtiden?
Hvilke stoffer screenes drikkevandet for i dag?
Pesticider, PFAS og mikroplast i drikkevand
Beredskabsplaner for sikker vandforsyning
Jürg Schullehner, adjunkt (Associate Professor), ph.d., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet forsker i sammenhængen mellem drikkevandskvalitet, miljø og sundhed. Han sætter fokus på, hvordan forurening i grundvand og drikkevand kan påvirke vores helbred.
Emner:
Er det farligt at drikke vandet?
Er de nuværende grænseværdier tilstrækkelige?
Hvordan sikrer vi rent drikkevand, som ikke gør os syge?
Hvorfor anbefaler flere forskere en lavere grænseværdi for nitrat i drikkevand?
Hvilke udfordringer står Danmark overfor i fremtiden?
Aftenen afsluttes med spørgsmål fra salen og debat om fremtidens drikkevand i Kerteminde Kommune.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere