
NYHED
FOF Østfyn
Er du ung mellem 18-29 og nysgerrig på at danse?
Har du lyst til at møde andre unge og få nye venskaber?
Så kom og prøv tango i Kerteminde.
Du skal ikke kunne tango. Du skal bare have lyst til en hyggelig aften med dans.
Du behøver ikke have danseerfaring, og du behøver ikke at medbringe en partner. Du kan komme præcis, som du er.
På tre timer inviterer vi dig ind i tangoens verden. Vi lærer dig nogle enkle trin og bevægelser, og undervejs bytter vi både partner og roller, så du prøver både at føre og følge. På den måde får du mulighed for at danse med forskellige mennesker og opleve, hvordan tangoen hele tiden forandrer sig i mødet med en ny partner.
Hos os er tango ikke kun den klassiske, traditionelle tangomusik. Vi danser også til musik du kender og lader musikken være en vigtig del af oplevelsen. Du vil derfor møde tango i forskellige musikalske udtryk og stemninger.
Tango handler om at være sammen. Det handler om musik, bevægelse, nærvær og det særlige, der opstår, når to mennesker danser sammen.
Vi lægger vægt på, at du føler dig afslappet, tryg og komfortabel, så du kan give dig hen til dansen, være nysgerrig og mærke glæden ved at bevæge dig sammen med andre.
Der er nu ingen dresscode, men vi ser dog gerne at du er påklædt!
Vores ønske er at give flere unge mulighed for at opdage tango – på en moderne, legende og inkluderende måde – og give dig lyst til at danse videre.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere