
FOF Østfyn
Bliv mere tryg ved at tale tysk i hverdagen, på ferien eller i arbejdslivet. Dette tyskkursus i Kerteminde er for let øvede og øvede, der ønsker at styrke deres mundtlige tysk gennem samtaler, øvelser og aktuelle emner.
“Ich spreche – du sprichst – er/sie/es spricht Deutsch!”
Vil du blive bedre til at tale tysk i praksis? På dette tyskkursus i Kerteminde arbejder vi med det talte sprog gennem dialog, spørgsmål, forklaringer og samtaler i forskellige hverdagssituationer.
Kurset er relevant for dig, der:
rejser i Tyskland, Østrig eller Schweiz
møder tysktalende gæster eller samarbejdspartnere
ønsker at blive mere sikker i mundtlig kommunikation på tysk
gerne vil holde dit tysk ved lige
Undervisningen tager udgangspunkt i aktiv deltagelse og fælles samtaler. Vi arbejder med emner, der giver mening i virkelige situationer, og du har som deltager mulighed for at få indflydelse på indhold og temaer.
Hovedvægten ligger på mundtligt tysk og på at bruge sproget aktivt sammen med andre. Grammatik, tekstforståelse og skriftlige øvelser indgår som en naturlig del af undervisningen, men altid med fokus på at styrke din sproglige selvtillid.
Vi følger ikke et fast lærebogssystem. I stedet anvendes:
grammatikhæfte
øvelseshæfte
tekster og små krimier
kopier og aktuelle materialer
En del materialer kan sendes digitalt til egen udprintning.
Der må påregnes cirka 1 times hjemmearbejde om ugen, som understøtter undervisningen fra gang til gang.
Medbring:
mappe
papir
penalhus
Udgifter til materialer er cirka 230 kr. og dækker blandt andet:
grammatikbog
øvelseshæfte
kopier
Kurset er for let øvede og øvede deltagere.
Er du nybegynder, anbefales det, at du kontakter underviseren inden tilmelding.
Underviser: Rena Nørskov
Telefon: 27 38 49 02
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere