
FOF Sydøst
Tag en pause fra hverdagen og dyk ned i et ægte håndværksfag. Du går hjem med et unikt smykke, du selv har designet og fremstillet – og en oplevelse, du vil huske.
Tilmeld dig vores smykkekursus med guldsmed Linda Jacobsen i Vordingborg – og oplev glæden ved at skabe noget smukt med dine egne hænder.
Drømmer du om at designe og skabe dit eget personlige sølvsmykke? På dette smykkekursus får du mulighed for at forvandle dine idéer fra skitse til færdigt smykke i ægte sølv.
Hvem kan gå på smykkekurset?
Kurset henvender sig til både begyndere og nysgerrige kreative sjæle, der ønsker at prøve kræfter med smykkedesign og håndværket bag unikke sølvsmykker – fx en ring, et vedhæng eller et par ørehængere.
Kursusforløb
1. kursusdag – Design i voks
Du bliver introduceret til arbejdet med juvelervoks, hvor du lærer at save, file, forme og modellere dit eget design. Du kan lave fx ringe, vedhæng eller ørehængere – kun fantasien sætter grænser.
Mellem de to kursusdage bliver dine voksmodeller professionelt støbt i sølv af guldsmed Linda Jacobsen.
2. kursusdag – Færdiggør dit sølvsmykke
Når du møder ind igen, får du dit eget smykke tilbage – nu støbt i ægte sølv!
Du lærer herefter at save, file, slibe og polere overfladen, så dit smykke fremstår helt færdigt og klar til brug.
Værd at vide
Ingen forkundskaber er nødvendige – alle kan deltage.
Materialeudgifter: Sølv og støbning afregnes direkte med underviseren efter forbrug (efter vægt og dagspris på sølv). Da sølvpriser varierer, kan der ikke fastsættes en fast pris på forhånd.
Læs mere