Hvor kan jeg komme på svampetur?
Vi har tre svampeture på Lolland-Falster.
1. Tur til Saksfjed Vildmark ved sydkysten på Lolland.
Mødested: Lyttesholm Naturcenter, Lyttesholmvej 4A, 4970 Rødby
Saksfjed Vildmark på 800 ha er for nylig opkøbt af Hempels Naturfond, som arbejder på at udvikle biodiversitet via naturgenopretning. Hvor der indtil 2023 primært fandtes jordbrug og skovdrift, får landskabet nu lov at udvikle sig til en vildmark med lysåben skov, blomsterrigt græsland med spredt bevoksning, våde enge og andre vådområder. I området lever en gruppe af vildheste.
Svampe: I Saksfjed Vildmark kan vi finde mange forskellige og ind imellem også særlige svampe - både poresvampe, barksvampe og og lamelsvampe - f.eks. Birkeporesvamp, farvestrålende vokshatte, parasolhatte, champignon, rørhatte f.eks. Karl Johan osv.
Link: Om Saksfjed Vildmark - https://vildmarken.dk/saksfjed-vildmark
2. Tur til Bangsebro Skov ved Nykøbing F.
Mødested: P-pladsen ved Børnehuset, Bangsebrovej 3, 4800 Nykøbing Falster.
Bangsebro er en rekreativ og bynær skov, hvor svampejagten frit kan gå udenfor veje og stier.
Formålet med turen er at opleve og blive klogere på svampelivet og naturen generelt. Vi går gennem varieret skov med bøg, ahorn, hassel og birk.
Svampe: Der vil være chance for at finde rørhatte, skørhatte, tjære-poresvampe m.m.
Inde i skoven er der opført et stort, smukt bålhus med grill og gode borde/bænke. Her slutter vi af med medbragt frokost og gennemgang af de indsamlede svampe. Finder vi spisesvampe er der mulighed for smagsprøver ved grillen.
3. Tur til Søholt Storskov på Lolland
Mødested: P-plads ved Pumpehuset – nabo til Røgbøllevej 6, Maribo
Søholt Storskov er hjertet i Naturpark Maribosøerne. Her finder oplever vi et dødislandskab med renvandede søer, gamle urørte sumpskove, og et herregårdslandskab med gamle ege samt lysåbne, kalkrige naturområder.
I oktober 2019 købte Åge W. Jensen Søholt Storskov af Frederik Lüttichau, Søholt Gods med særligt henblik på at udvikle biodiversiteten og fremme bestandene af især sommerfugle. Op til skoven grænser tidligere opdyrkede marker. Disse er nu under forandring – dyrkningen er ophørt og en række nye søer og vandhuller er under etablering.
Svampe: Denne tur i Søholt Storskov går via en lille sti gennem urørt skov i Lars Jensens skov og videre rundt fortrinsvist i løvskov hvor vi kan finde forskellige hatsvampe – evt. også Karl Johan og andre spiselige rørhatte, Trompetsvamp osv. Undervejs søger vi også ind i lidt nåleskov der giver mulighed for at finde flere forskellige, andre svampearter og -oplevelser f.eks. Rød fluesvamp etc.
Turen er aftalt med Åge W. Jensen fonden.
Bemærk til alle ture:
Alle ture tager udgangspunkt i basisviden om svampe- og svampelivet og erfarne svampejægere vil være velkomne til at bidrage med deres erfaringer og viden.
En svampetur foregår typisk i roligt tempo med pauser undervejs - turens længde vil være afhængig af hvor mange svampe, vi finder undervejs, men generelt skal du have ca. 5-8 km i benene, men vi går i roligt tempo og holder pauser undervejs.
Turen er egnet for deltagere fra 8 år og opefter. Den er tilrettelagt, så nybegyndere også kan være med.
Medbring en lille kniv, kurv eller taske - og gerne brune papirposer eller plastikposer; desuden passende påklædning. Tag også gerne lidt mad og drikke med.
Vi afslutter turen med gennemgang af de indsamlede svampe og kan samtidig nyde den medbragte mad og drikke.
Max. 12 deltagere. Pladserne reserveres efter 'først-til-mølle-princippet'
OBS:
Hunde må ikke medbringes af hensyn til de øvrige deltagere. Befordring til mødestederne på egen hånd.
Læs mere