Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding til vores aktiviteter, og senest d. 6/12 kan du se alle hold.

Møbelpolstring | FOF Århus | Kursus

Nyt liv til gamle stole

Nyt liv til gamle stole

Hen over foråret 2022 har kursisterne Peter og Mette deltaget i et længere møbelpolstringskursus hos FOF Aarhus.

På kurset blev de undervist af Tina Edgar Nielsen, der er uddannet designer, og som har beskæftiget sig med både indretning og showrooms.

Peter og Mette er ikke bare kursister hos FOF Aarhus – de er også far og datter. Sammen stiftede de bekendtskab med møbelpolstring og Tina på et weekendkursus hos FOF Aarhus. På weekendkurset havde de begge medbragt nogle mindre projekter: Mette, en stol lignende den, hun sidder i på billedet nedenfor, og Peter en såkaldt ’Tronestol’.

Weekendkurset gav dem blod på tanden, og de fik smag for mere. Derfor tilmeldte de sig et længere kursusforløb i møbelpolstring. Her medbragte Peter den lænestol, som han sidder i på billedet nedenfor.

 

                                             Møbelpolstring | Kursist | Mette |FOF Århus                    Møbelpolstring | Kursist | Peter | FOF Århus

 

På weekendkurset lærte de, at ting tager tid, og at man skal være både omhyggelig og tålmodig, hvis man skal blive tilfreds med det færdige resultat. Så over ti mødegange fra januar til april arbejdede Peter og Mette side om side på hver deres stol.

 

       Møbelpolstring | FOF Århus | Kursist | Mette                    Møbelpolstring | FOF Århus |Kursist                    Møbelpolstring | FOF Århus | Kursist                                  

 

For Peters vedkommende bestod arbejdet først i at strippe lænestolen for gammelt stof og polster. Her kunne en udskiftning af gjordene i bunden også blive nødvendig.

 

                                                                                               Møbelpolstring | FOF Århus | Kursist

 

Herefter skulle Peter opbygge lænestolen igen med nyt polster, lærred og til sidst nyt stof. Om Peters projekt fortæller underviseren Tina: ”Peter fandt igen ud af, at ting tager tid, men han arbejdede godt, da han jo allerede havde lært noget på weekendkurset. Han syntes, at det var spændende, og måtte igen erfare, at hvis man sjusker, bliver man ikke tilfreds.”

 

                                              FOF Århus | Møbelpolstring | Kursus                    FOF Århus | Møbelpolstring | Kursus

                                              FOF Århus | Møbelpolstring | Kursus                    FOF Århus | Møbelpolstring | Kursus

 

På møbelpolstringskurset fik Mette også ompolstret sin fine, ældre stol, som hun valgte at betrække med det enkle og flotte blå/råhvide stribede stof.

 

                                              Møbelpolstring | FOF Århus | Kursist                    Møbelpolstring | FOF Århus | Kursus

 

Ifølge Tina er en af fordelene ved et kursus i møbelpolstring, at kursisterne kan arbejde på nogle projekter, som de ikke har mulighed for derhjemme fx på grund af mangel på værktøj. Derudover kan de også på et længerevarende kursusforløb få hjælp og støtte i processen, hvis de er usikre på, om de gør det rigtige. Det kan derfor også være lidt udfordrende for kursisterne at lave ”hjemmearbejde”, men Tina pointerer, at det hjemmearbejde, man kan gøre, er at forberede sit projekt. Specielt, hvis man har flere af samme slags som fx spisebordsstole: ”I sådanne tilfælde skal man ikke bruge kursustid på det, når vi først har kigget på og talt om projektet sammen,” siger Tina.

 

Drømmer du om at prøve kræfter med møbelpolstring, så kan du se alle vores hold i møbelpolstring her.

Hos FOF Aarhus har vi også kurser i mange andre kunsthåndværksfag. Se alle kurser i kunsthåndværksfag her.

Kreative kurser

Har du skabertrang?

Så kom på kursus i hækling, broderi, knipling og meget mere.