Skip to content
Gittemarie, forfatter og fortaler for bæredygtighed, foredragsholder i FOF Aarhus

Få styr på dit aftryk - træn Trash Workout

Få styr på dit aftryk - træn Trash Workout

Tag med til et spændende workshop og få svar på, hvordan du helt lavpraktisk griber det an med bæredygtighed og grøn omstilling. Det kan fx være, når det gælder madlavning, ferie, fritid, tøj, landbrug, transport, genbrug og skrald.

Formålet er at konkretisere forbrugeraktivisme, således man kan gå fra "at skulle gøre noget for klimaet" til at have en meningsgivende plan, som trækker klimahandling ned på jorden og ind i hverdagen. Workshoppen giver dig lavpraktiske tips til hverdagen, men du får også redskaberne til at danne dig et køligt overblik, så det bliver nemmere at navigere i bæredygtigheds-snakken, hvor aftrykket kommer fra, og hvor det giver mening at tage fat.

Workshoppen indeholder en let, overskuelig 4-ugers handlingsplan med grønne vaner og øvelser. Du møder pioneren Gittemarie, som gør det nemt, tilgængeligt og ligetil at gøre en forskel i hverdagen.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Godsbanen.

Om Gittemarie Johansen

Gittemarie er etisk influent under navnet Gittemary. 

I 2015 skiftede Gittemarie impulskøb, modeuge og must-haves ud for en zero waste og plastikfri livsstil. Nu laver hun inspiration, opskrifter og guides til, hvordan man kommer i gang med at reducere skrald og finde ikke-materialistiske værdier. Hun har holdt foredrag om bæredygtighed og forbrugeraktivisme siden 2016.

Gittemarie er forfatter til bøgerne Bæredygtig Badass– En zero waste livsstilsguide (2020) og Bæredygtig Gourmet - Plantebaseret festmad uden spild (2023).

Om arrangementet

Få styr på dit aftryk - træn Trash Workout er arrangeret i anledningen af Godsbanens totalinstallation 'Is this tomorrow' af Benedikte Bjerre. Installationen har gratis adgang fra d. 5/1 - 10/3 i Rå Hal.

Arrangementet er ét ud af tre. Find de to andre her: