Med antiinflammatorisk livsstil kan kosten blive dit stærkeste værktøj til et sundere liv.
At spise og leve antiinflammatorisk kan hjælpe dig med at reducere sygdom i kroppen, fremme helingen efter skader og bidrage til mere energi og overskud. Men det kræver, at du griber det rigtigt an!
Drømmer du om at spise dig til øget robusthed og et immunforsvar i topform, så er antiinflammatorisk kost en strategi, du bør kende. Alverdens forskere peger på, at netop denne kostretning er vejen frem, hvis du vil styrke kroppen indefra.
Men hvad vil det egentlig sige at spise antiinflammatorisk? Hvordan kommer du godt i gang – og hvorfor er det særlig relevant, hvis du døjer med gigt, hjertekarsygdomme, skader eller bare ønsker at leve et sundt og energifyldt liv?
Det får du svaret på i foredraget med ernæringsekspert Martin Kreutzer, forfatter til en række bestsellere om antiinflammatorisk kost. Han giver dig en grundig introduktion til kostens principper, viser hvordan den adskiller sig fra en almindelig sund kost og klæder dig på med letanvendelige værktøjer til at komme godt i gang – og komme videre.
Foredraget balancerer videnskabelige forklaringer med konkrete råd, så du nemt kan implementere kostens principper i hverdagen. Du lærer at sammensætte måltider, gøre indkøb og tilberedning overskueligt og afkode, om en madvare er medspiller eller modstander på din antiinflammatoriske rejse.
Og som bonus: du får punkteret de mange myter og misforståelser, der skaber unødig forvirring og handlingslammelse.
Martin Kreutzer er en af landets mest eftertragtede foredragsholdere og vejledere, når det gælder styrkende ernæring. Netop dette emne er omdrejningspunktet for hans populære foredrag, hvori han nærmest sprudler over af viden og inspiration. I hver eneste sætning skinner det igennem, at Martin ikke kun brænder for at gøre en forskel, men også trækker på en enorm erfaring fra arbejdet med et tusindtal klienter, der tæller alt lige fra pressede topchefer til udbrændte husmødre (m/k), patienter med livsstilssygdomme og alle de andre mennesker, der konsulterer ham for at få hjælp til at optimere på kosten.
På forfattersiden hører Martin til sundhedsveteranerne, og har de seneste tyve år skrevet over 25 bøger. Med mange års erfaring fra den naturvidenskabelige forskningsverden og vejledningen af flere tusinde klienter ved Martin, hvad han taler om.
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1
| Dato | Tid | Sted | Navn | |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Mandag 16.03.2026 | 19:00-21:00 | Dokk1 | Martin Kreutzer |