Skip to content
Laura Grubb, cand.soc., ekspert i menstruationscyklusser og foredragsholder i FOF Aarhus. Fotograf: Anni Norddahl

Menstruationscyklussen - kvindens hemmelige superkraft

Vidste du, at en kvindes menstruationscyklus er adgangen til hendes hemmelige superkraft? Menstruationscyklussen har i mange år været et tabu, som kvinder har undladt at tale højt om.

Nu er der kommet nye boller på suppen, hvor flere og flere kvinder begynder at udforske de fordele, der ligger i cyklussen. I takt med at forskning viser fordelene ved ægløsning og de positive aspekter i cyklussen, kaster flere kvinder p-pillerne ud for at lære sig selv at kende igennem cyklussen. Og det er der flere gode grunde til, for en menstruationscyklus er den direkte adgang til en kvindes intuition og superkræfter. Det kræver blot, at hun forstår den, og det vil Laura Grubb i dette foredrag vise dig, hvordan man gør.

Baseret på Lauras seneste bog Tillykke du har fået menstruation (2023) og hendes otte års erfaring i at undervise og vejlede kvinder i menstruationscyklussen, vil du lære om cyklussens magiske sider og muligheder for at skabe et kvindeliv i harmoni og med mere power.

Du vil lære om den hormonelle dans i menstruationscyklussen, og hvordan en kvinde bruger hver fase aktivt med Lauras MOON-model. Du vil få indsigt i fordelene ved at leve efter cyklussen og få konkrete forslag til, hvordan du kommer i gang med at leve efter den. Laura vil også komme omkring, hvordan man skaber et liv i hormonel balance med 5S-modellen, og hvordan hormonprævention påvirker menstruationscyklussen.

Foredraget er relevant for unge piger og kvinder  og også for mænd, som gerne vil forstå kvinderne i deres liv bedre. Kvinder kan være et mysterium for en mand, men når han forstår menstruationscyklussen får han koden til, hvad kvinder virkelig har brug for.

Om Laura Grubb

Laura Grubb, cand.soc og tidligere projektleder, gik ned med stress som 27-årig. I sin søgen efter løsninger faldt hun over viden om menstruationscyklussen og hormoner, og hun brugte sin nye viden til at slippe af med sine symptomer.

Efterfølgende uddannede Laura sig i yogaterapi og kostvejledning med fokus på hormoner og cyklussen. I 2020 udviklede hun sin udgave af hormonyoga og har nu en online yogaplatform Hormonyoga for kvinder.

Laura har medvirket i artikler og indslag om menstruationscyklussen og hormoner hos DR, Politiken, Femina, Alt For Damerne, Psykologi og Tv2 Lorry. I 2023 udgav hun sin bog Tillykke du har fået menstruation om unge pigers første menstruation.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 02.09.2024 17:00-19:00 Godsbanen Laura Grubb

Laura Grubb