Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Rundvisning på Skagens Museum. Med FOF Aarhus på tur.

Kunsttur til Skagen

Kunsttur til Skagen

Tag med på en dejlig sensommertur til skønne Skagen

Tilmeldingsfrist: d. 8. august

Vi besøger Skagens Museum og ser sommerens særudstilling Tegn Amok.  I udstillingen vises alt fra skagensmalernes børnetegninger til deres flotte færdige værker på papir. Der er skitser og studier, som relaterer sig til senere udgaver i olie. Udstillingen indeholder også et aktivt udstillingsrum, hvor man som besøgende har mulighed for at gå i dialog med skagensmalernes tegninger.
Vi nyder en frokost på det historiske Brøndums Hotel, hvorefter vi går med på en guidet byvandring ledet af en af Skagens Kunstmuseums kompetente formidlere – her skal vi opleve Skagen gennem kunstnernes blik og høre nærmere om skagensmalernes liv og virke i byen.

 

Download program til print

Dagsprogram

Kl. 07.30: Afgang fra Musikhuset Aarhus, busholdepladsen, Valdemarsgade 1.

Kl. 11.00 (ca.): Ankomst til Skagens Museum, hvor vi får en guidet omvisning og ser sommerens særudstilling Tegn Amok.

Kl. 12.30: Vi nyder en dejlig frokost på det historiske Brøndums Hotel og runder besøget af med kaffe og kage.

Kl. 14.30-16.00: Vi skal på en spændende guidet byvandring med en af Skagen Kunstmuseums dygtige omvisere. Vi får fortællinger om skagensmalernes liv og virke i byen.

Kl. 16.00-17.00: Tid til at opleve Skagen på egen hånd.

Kl. 17.00: Afgang fra Skagen Kunstmuseum mod Aarhus.

Kl. 20.00 (ca.): Ankomst til Aarhus, busholdepladsen ved Musikhuset.

 

Prisen er inkl. bus t/r, entré, guidet omvisning, guidet byvandring, frokost på Brøndums Hotel (ekskl. drikkevarer) samt kaffe og kage. 

Bemærk venligst: Deltagelse forudsætter, at du er godt gående. Hvis du har særlige allergener, vi skal være opmærksomme på ift. frokosten, skal du venligst give besked om dette ved tilmelding.