Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 8/6 kan du se hele vores efterårsprogram.

Svamp i skovbund, svampetur med Torben Gang Rasmussen, FOF Aarhus.

Svampetur til Skovmøllen

Svampetur til Skovmøllen

Turleder: Claus Hjerrild Pedersen, uddannet biolog og en del af Foreningen til Svampekundskabens Fremme.

Tag med på tur og bliv klogere på svampe, når Claus deler ud af sin interesse og giver indblik i, hvordan en tur i det grønne kan kombineres med jagten på de fascinerende svampe.

På svampeturene fortælles om svampenes betydning i naturen, og hvilke kendetegn man skal være opmærksomme på, når man vil prøve at identificere dem. Vi vil komme ind på de råd, der bør følges, hvis man vil spise svampe - bl.a. hvilke der er giftige, hvilke der kan have en anden anvendelse end spisning og hvilke der blot skal beundres.

Som afslutning på turen lægges de indsamlede svampe frem, så vi kan overskue dagens høst, og der gives en gennemgang af fundene.

Turene er tilrettelagt for begyndere, og vi går ca. 4 kilometer i varieret terræn.
Husk svampekurv og kniv til at rense svampene.

Om Claus Hjerrild Pedersen:

Claus Hjerrild Pedersen er uddannet biolog i 1981 fra Aarhus universitet. Efter et arbejdsliv i anden bane, har han de sidste 5 år atter kastet sin kærlighed på naturen og dyrker specielt sin interesse for svampe. Claus er aktiv inden for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, og bestod svampeforeningens diplomprøve sidste år.

Mødested: Restaurant Skovmøllen, Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg
Turen starter kl. 10.00 og varer til kl. 13.00

Se også andre svampeture:
Svampetur til Moesgård Strand
Svampetur til Ørnereden