Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.
Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.
Dette kursus i babymassage giver dig praktiske redskaber til at styrke dit barns trivsel og udvikling gennem rolige, trygge berøringer og kærlige massagestrøg. Babymassage er ikke kun en afslappende oplevelse – det er også en effektiv måde at støtte din babys fysiske, følelsesmæssige og motoriske udvikling på.
Babymassage har en række konkrete fordele: Det lindrer luft i maven, støtter fordøjelsen, fremmer en mere stabil søvn og styrker både immunforsvaret og barnets motoriske og kognitive udvikling. Massagen hjælper også din baby med at mærke sin krop, finde ro og opbygge en sund selvfølelse. På kurset lærer du at aflæse din babys signaler, forstå gråd og spædbarnsreflekser samt tilpasse massagen til større børn og søskende.
Babymassage henvender sig til forældre og babyer mellem 2-12 måneder. Du er også velkommen lige efter fødslen, men det bedste udbytte får du, når din baby er mindst 2 måneder gammel.
Undervisningen foregår i et roligt tempo, hvor vi gennemgår én kropsdel ad gangen for at undgå overstimulering. Underviseren demonstrerer alle massagestrøg på en dukke, mens du masserer din egen baby. Der er god tid til spørgsmål, sparring og erfaringsudveksling undervejs. Det er helt okay, hvis din baby sover, græder, spiser eller skal skiftes til undervisningen.
Husk at medbringe et håndklæde og det, du og din baby ellers har brug for undervejs. Du får udleveret et hæfte med en beskrivelse af de forskellige massagestrøg samt økologisk hybenkerneolie til brug under kurset. Hvis du ønsker det, er der også mulighed for at købe en mindre flaske af den økologiske hybenkerneolie med hjem til brug i hverdagen.