Kom i julestemning og lav din eget håndsyede julepynt af filt.
På dette kursus lærer du at sy smukke, håndlavede ophæng i filt, der kan pynte på juletræet, i vinduet eller gives som personlige julegaver. Hjemmelavet julepynt giver en personlig dekoration, men det er også et bæredygtigt valg, du kan glæde dig over år efter år. Filt er et nemt materiale at arbejde med og teknikkerne kræver ingen særlige syfærdigheder. Du får mulighed for at eksperimenterer med farver, former, broderi og pynt, så hvert ophæng bliver helt dit eget.
Tag en ven med og nyd en weekend fyldt med kreativitet, hyggeligt håndarbejde og masser af juleinspiration.
Kurset er for alle – både nybegyndere og øvede. Du får vejledning i de grundlæggende teknikker samt inspiration og ideer til, hvordan du kan tilføje kreative detaljer og sætte dit eget præg på pynten.