Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Ler på drejebænk, drejekursus i FOF Aarhus

Drejekursus - letøvede/øvede

Drejekursus - letøvede/øvede

Har du lyst til at udvikle dine drejekundskaber? Drejekurset henvender sig til dig, som er blevet glad for drejeskiven, og som ønsker at nørde, fordybe og øve sig endnu mere i drejningens kunst.

Kurset vil tage udgangspunkt i dine ønsker, og derudover vil underviseren fra gang til gang have planlagt en introduktion til forskellige teknikker. Vi vil bl.a. arbejde med at dreje lukkede forme, vaser, lågkrukker og dreje på stok. De første fem mødegange arbejder vi med drejning, og først den sidste mødegang vil vi glasere.

Undervisningen har fokus på proces og læring. Vi tager afsæt i dit niveau og sætter god tid af til individuel vejledning. Vi vil nørde teknik og drejegreb og arbejde med, hvad leret, hænder og drejeskive kan sammen.

Kurset er for dig, som har prøvet drejning før og har nogenlunde styr på de basale teknikker som centrering og optræk. Niveauet henvender sig til letøvede/øvede.

Lille hold med maks. 7 deltagere. Redskaber stilles til rådighed på kurset, men medbring gerne dine egne redskaber.

På FOF Aarhus' keramikhold lægger vi stor vægt på undervisning, dygtiggørelse og fordybelse. Vores lokaler må ikke anvendes som værksted, og det er ikke tilladt at massefremstille, fx med henblik på salg. Af hensyn til miljøet forbeholder vi os retten til at frasortere ødelagt keramik inden brænding.