Skip to content
Menneskekroppen i ler |Kursus i FOF Aarhus

Menneskekroppen i ler

Menneskekroppen i ler

At arbejde med ler for at skabe menneskekroppe åbner op for en verden af kreativitet, hvor du kan udforske og udtrykke den unikke skønhed i hvert individ.

På dette formgivningskursus vil vi bruge vores hænder til at portrættere menneskekroppen i ler. Gennem observation af kroppens proportioner, anatomi, linjer og bevægelser vil vi oversætte det visuelle indtryk til en tredimensionel skulptur. Vores inspiration vil komme fra modeller i rummet samt fotografier, og vi vil arbejde med fortolkningsprocessen fra det flade billede til den tredimensionelle form.

Som deltager på kurset vil du:

  • lære at se og forstå menneskekroppens anatomi og kompleksitet
  • lære hvordan du formgiver i et levende materiale som ler
  • få indsigt i at arbejde menneskekroppen i ler

Forudsætning for deltagelse

Menneskekroppen i ler er åbent for alle, uanset erfaring. Du skal blot have lyst og være nysgerrig på at arbejde med ler og menneskekroppen.

Praktisk information

Du får muligheden for at arbejde på dit eget individuelle projekt. Udgifter til materialer som ler, skitseblok, tegneudstyr mm. vil være egenbetaling. Du får brændt en skulptur uden glasur. Yderligere er selvbetaling.