Skip to content
Lav smukke papirblomster til jul i FOF Aarhus

Juleblomster

Juleblomster i papir

Til denne workshop kommer du i skøn julestemning, når du lærer at skabe dine helt egne smukke og julede papirblomster i italiensk crepepapir.

Du lærer de grundlæggende teknikker til fremstilling af papirblomster bl.a. hvordan du former papiret og bruger de forskellige teknikker til at lave diverse blomstertyper. Efter workshoppen går du hjem med din egen buket på 3-6 juleblomster samt en masse viden, du kan bruge til at arbejde videre derhjemme. Hvis du har lyst, kan du medbringe et billede af din favorit juleblomst som inspiration.

Som deltager på kurset kan du forvente at:

  • få en introduktion til de nødvendige materialer og værktøjer.
  • lære teknikker til at klippe, forme og lime crepepapir.
  • få vejledning i, hvordan du kombinerer farver og former for at skabe personlige blomster.
  • få gode tips og tricks til, hvordan du kan fortsætte med at lave papirblomster derhjemme.
  • fællesundervisning og tid til at arbejde på egen hånd med det lærte.

Forudsætning for deltagelse

Juleblomster i papir er for alle over 15 år, både begyndere og letøvede. Det er ikke et krav, at du tidligere har prøvet kræfter med papirblomster. Du skal blot have lyst til at lære noget nyt og kreativt.

Praktisk information

Alle materialer er inkluderet i prisen.