Skip to content
Figurativ tegning og illustrationer af Sebastian Graneberg, underviser på kurser hos FOF Aarhus

Figurativ tegning og illustration

Figurativ tegning og illustration

Kurset henvender sig til unge og voksne, der gerne vil arbejde med kreativ og konstruktiv tegning og det at kunne opbygge figurer fra bunden af.
Især hvis man er interesseret i og gerne vil arbejde med; concept Art, tegneserier, storyboard art, illustrator til bøger og spil, er kurset særligt relevant. Fælles for disse er er evnen til at kunne tegne figurer, ikke så det bare er en kopi af en model man ser, men så man kan lave en kreativ tegning ud fra referencer, eller at man kan opbygge en figur ud fra ens fantasi.

Kurset er åbent for både begyndere og øvede, og alle stilarter er velkomne, hvad enten man kan lide at tegne cartoony eller mere realistisk. Dog forventes det, at man kan arbejde seriøst og selvstændigt, da kreativ tegning kræver personlig læring ved at øve sig.

På kurset gennemgår vi de mest almindelige og basale teknikker og metoder i at kunne konstruere og opbygge figurer samt ansigter, og vægten ligger på, at det er kreativ tegning der kan bruges til hver enkelt persons individuelle streg og stil. Det vil sige at der ikke findes én måde at tegne en figur eller ting på, og der er heller ikke en rigtig måde at tegne det på. Frihed er meget vigtigt i at skulle tegne kreativt, og på kurset vil vi prøve at komme omkring så mange forskellige måder at tegne på og teknikker som muligt.

Et andet element i at arbejde kreativt og lave illustrationer er at kunne lave ens tegning pæn eller spændende, og få den til at være ens egen unikke tegning. På kurset gennemgår vi forskellige materialer og stilistiske måder at tegne på, så man kan finde den, som passer bedst til en selv, og hvordan man kan lave ens tegning “anderledes”.

Undervejs i kurset vil vi lave øvelser med studier af andre illustratorers tegninger og styles, men der er også mulighed for at kunne arbejde fuldstændig selvstændigt med ens egne ideer.

Tegnere som vi gennemgår er blandt andet: Chris Riddell, Kim Jung Gi, Even Amundsen, Frank Frazetta, Walt Disney, Karl Kopinski, Bill Watterson, Eliza Ivanova, Juanjo Guarnido, Ashley Wood m.fl.

Øvelser med brug af referencer vil også blive brugt under kurset.
Medbring de tegnematerialer du godt kan lide at arbejde med eller gerne vil lære.
Som minimum skal du bruge blyant, viskelæder og papir i A4/A3 størrelse.

* For english-speaking students: The Class itself is in Danish, but English-speakers are welcome to participate as instructions and critique can be given individually in English

Lær hvordan du skriver børnebøger til dine illustrationer!