Japansk kalligrafi er noget man i vesten ser som en eksotisk kunstform til at pynte sit hjem med. Men for japanerne er det en kunstform, hvor det enkelte værk er et spejlbillede af kunstnerens tanker, sjæl og følelser.
Da japanerne ikke havde deres eget skriftsystem i begyndelsen, har japansk kalligrafi sin oprindelse i de kinesiske tegn, som i dag indgår i deres skrift sammen med de nyere og enklere japanske tegn.
Du har allerede en lille smule erfaring med japansk eller kinesisk kalligrafi (det kan være, du har deltaget i FOF’s Japansk kalligrafi 1 og har stiftet bekendtskab med Hiragana, Katakana samt Kanji i klassisk kaisho (blokskrift).
På dette kursus vil vi stadig arbejde med de basale teknikker som f.eks. at holde penslen korrekt og udføre de enkelte penselstrøg i den traditionelt rigtige rækkefølge. Men vi vil også fokusere på nogle knap så enkle og lidt mere avancerede teknikker og kaste os ud i nogle af de mere udfordrende skrifttegn. Dette vil indebære introduktion til andre skrivestile såsom gyōsho (semikursiv) og sōsho (kursiv).
Du kan købe pensel, papir og blæk på kurset (har du en pensel i forvejen, så tag den med!): Udgift på mellem 100 og 200 kr.