Tegning er det perfekte medie, hvis du vil træne evnen til at se og at fælde det sete ned på papiret.
Måske tror du, at du ikke kan tegne? Måske tror du, at alt, hvad du formår, er tændstikmænd? Så hiv en uge ud af kalenderen og opdag, at du faktisk godt kan tegne.
At kunne tegne er ikke medfødt, det skal læres, ligesom du skal lære at tale fransk eller at spille violin. På kurset starter vi helt fra bunden og lærer de grundlæggende teknikker. Du lærer at se, at beherske blyantens muligheder og at træffe nødvendige valg.
Materialerne er få og billige: papir og blyant, viskelæder og blyantsspidser.