Skip to content
bælgfrugter, kikærter, linser, bønner, lær at lave bælgfrugter i FOF Aarhus

Bælgfrugter for begyndere

Bælgfrugter for begyndere

Kunne du tænke dig at begynde at bruge linser, bønner og andre velsmagende bælgfrugter i din madlavning? Men ved du ikke, hvor du skal starte, og hvordan du skal bruge dem?

Så tag med på kursus, hvor du kan lære at lave nemme og lækre retter med bælgfrugter. Sammen vil vi udforske, hvordan bælgfrugter kan bruges i alt fra hovedretter, mellemmåltider, tilbehør og snacks - ja selv bagværk!

Der er mange fordele ved at spise bælgfrugter. Det er blandt andet også derfor, at bælgfrugter er blevet en del af de officielle kostråd. De er både:

  • Billige
  • Klimavenlige
  • Mættende
  • Spækket med protein og andre vigtige næringsstoffer.

I Danmark har vi ikke tradition for at bruge bælgfrugter i vores mad, men i løbet af de seneste år har mange opdaget bælgfrugtens mange egenskaber. De kan dog være ret kedelige og smagsneutrale i sig selv, og derfor kræver det også en viden om, hvordan de kan gøres smagfulde og spændende at bruge i køkkenet.

Alle kan være med, så snup et forklæde og lad dig inspirere til spændende madlavning med et lavere klimaaftryk.