Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 8/6 kan du se hele vores efterårsprogram.

Undervisning i stabiliserende kropstræning ved underviser Lise Rasmussen

Alsidig bækkenbundstræning

Alsidig bækkenbundstræning

Ønsker du stærke bækkenbundsmuskler, der af sig selv, hurtigt og præcist reagerer, når du går, løber, danser og griner, så er dette hold lige noget for dig. Med alsidig bækkenbundstræning, styrker du bækkenbundens egne og naturlige reflekser. På den måde styrkes dine bækkenbundsmuskler til at stabilisere bækkenets knogler i forhold til hinanden, når du bevæger dig, fx når du hopper. Dine bækkenbundsmuskler styrkes også til at holde dine indre organer oppe samt til at kunne modstå trykket mod bækkenbunden, når du hoster og nyser.

 Til alsidig bækkenbundstræning anser vi styrken i bækkenbunden i sammenhæng med hele kroppen. Fx kan styrken i bækkenbunden påvirkes af vores kropsholdning og måden, vi sidder på. Derfor er alsidig bækkenbundstræning en meget varieret bækkenbundstræning, hvor ”knibet” kun er en lille del af alt det, som vores bækkenbundsmuskler skal være gode til.

Gennem et varieret øvelsesprogram får du bevidsthed om, hvordan bækkenbundens reflektoriske muskelopspændinger mærkes. Denne bevidsthed skal du bl.a. opnå for at kunne mærke, hvordan et knib skal gøres.

NB. Dette hold kategoriseres som hensyntagende undervisning. 

Læs mere om hensyntagende undervisning