
FOF Aarhus
Har du brug for træning med særligt fokus på at styrke hjertet? På dette hold arbejder vi med afvekslende træningsformer, der vil styrke din krop, dit hjerte og dit kredsløb på effektive måder tilpasset din formåen.
Når vi mødes i træningslokalet, starter vi med øvelser, der styrker kropsbevidsthed og løsner op i bindevæv og led. Samtidig er dette et hold, hvor der er fokus på hjerte- og kredsløbstræning, og hvor vi får pulsen op. Vi arbejder med styrketræning af hele kroppen med fokus på de stabiliserende muskler. Vi afslutter altid med rolige øvelser og afspænding, som beroliger nervesystemet og sænker kroppens stressniveau.
For at variere træningen anvender vi nogle gange redskaber, fx bolde, håndvægte og elastikker.
øget kropsbevidsthed og velvære
bedre balance og kondition
mere styrke i hele kroppen
smil på læben.
Hensyntagende hjertehold 50+ er for dig, som har brug for at gå på et mindre hold, hvor der er plads til individuel vejledning.
NB. Dette hold kategoriseres som hensyntagende undervisning. Hensyntagende undervisning er for dig, som pga. fysiske eller psykiske udfordringer har brug for særlige hensyn. Undervisningen foregår på små hold med højst syv deltagere, så der er god tid til individuel vejledning. Ved første undervisningsgang skal du underskrive en tro- og love-erklæring.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere