Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.
Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.
Bliv ven med din stress er for dig, der oplever stress, indre uro eller spændinger i kroppen - måske som følge af længerevarende belastning eller en travl hverdag.
Vi arbejder nænsomt med kroppen gennem blide bevægelser, mobilitet, let styrke og afspænding. Øvelserne foregår i et roligt tempo med god tid til at mærke efter og skabe kontakt til kroppen. Vi kombinerer bevægelse og kropsbevidsthed med meditation og afspænding - altid med fokus på nærvær, ro og en tryg atmosfære, hvor alle kan være med.
Bliv ven med din stress er for alle uanset alder, erfaring og fysisk form. Du behøver ikke have prøvet lignende træning før.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 08.09.2025 | 14:45-16:15 | Folkehuset Skåde | Lotte Hartmeyer |
2 | Mandag 15.09.2025 | 14:45-16:15 | Folkehuset Skåde | Lotte Hartmeyer |
3 | Mandag 22.09.2025 | 14:45-16:15 | Folkehuset Skåde | Lotte Hartmeyer |
4 | Mandag 29.09.2025 | 14:45-16:15 | Folkehuset Skåde | Lotte Hartmeyer |
5 | Mandag 06.10.2025 | 14:45-16:15 | Folkehuset Skåde | Lotte Hartmeyer |
6 | Mandag 20.10.2025 | 14:45-16:15 | Folkehuset Skåde | Lotte Hartmeyer |
7 | Mandag 27.10.2025 | 14:45-16:15 | Folkehuset Skåde | Lotte Hartmeyer |
8 | Mandag 03.11.2025 | 14:45-16:15 | Folkehuset Skåde | Lotte Hartmeyer |
9 | Mandag 10.11.2025 | 14:45-16:15 | Folkehuset Skåde | Lotte Hartmeyer |
10 | Mandag 17.11.2025 | 14:45-16:15 | Folkehuset Skåde | Lotte Hartmeyer |
11 | Mandag 24.11.2025 | 14:45-16:15 | Folkehuset Skåde | Lotte Hartmeyer |
12 | Mandag 01.12.2025 | 14:45-16:15 | Folkehuset Skåde | Lotte Hartmeyer |
Se alle Se færre |
Jeg er psykomotorisk terapeut og driver klinikken Robust Psykomotorisk Terapi i Højbjerg, hvor jeg hjælper mennesker med at finde vej ud af smerte, stress og traumer – og ind i mere ro, overskud og kropslig glæde.
Min tilgang bygger på både faglig viden og egne erfaringer. Jeg har brugt kroppen hele livet – gennem gymnastik, klatring, undervandsjagt og havearbejde – men også gennem stille og undersøgende praksisser som meditation og afspænding. Jeg har selv lært, hvordan man kan blive ven med spændinger og stress – og hvordan kroppen kan være en kilde til både styrke, nærvær og livsglæde.
For mig er det vigtigt, at bevægelse er noget, vi glæder os til – noget, der føles godt og giver energi. Derfor er mine hold præget af varme, humor og en afslappet stemning. Træningen er både sansende, styrkende og holdningskorrigerende, men altid med plads til at mærke efter og være med på sin egen måde. Du skal føle dig tryg og godt tilpas – uanset din baggrund eller form.
Jeg har særlig fokus på at skabe rum for dig med et sensitivt nervesystem eller dig, der bare har brug for at lande i kroppen på en nænsom måde. Her er der plads til at være menneske – og til både fordybelse og et smil undervejs.
Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut (afspændingspædagog), personlig træner og har gennemført Træner 1 og 2 hos DIF. Jeg har mange års erfaring med både individuel træning og holdundervisning – bl.a. i springgymnastik, klatring, seniortræning, mindfulness, samt bevægelse for psykisk sårbare og fysisk handicappede.
Du kan læse mere om mig på min hjemmeside her.