Skip to content
John og Lone, som har været på rygestopkursus i Aarhus Kommune

Aarhus Kvitter Smøgerne

Aarhus Kvitter Smøgerne

Ønsker du at stoppe med at ryge, bruge e-cigaretter, snus eller lignende, så er Aarhus Kvitter Smøgerne måske noget for dig.

Du bliver en del af et større fællesskab, hvor du vil møde andre, der ligesom dig også ønsker at blive røgfri. Der er tre dygtige rygestoprådgivere til stede, som vil guide dig gennem rygestopprocessen.

De første gange forberedes dit rygestop, og du vil blandt andet få en større forståelse af din afhængighed samt viden om nikotinerstatning, abstinenser og hvordan du bedst kan håndtere den rygetrang, der opstår i forbindelse med et rygestop.

De sidste mødegange er der fokus på at fastholde rygestoppet både på kort og på lang sigt. Under hele forløbet er der mulighed for gode snakke, inspirerende faglige oplæg og erfaringsudveksling.

Det er gratis at deltage, og det er et tilbud til alle, der bor i Aarhus Kommune.

Rygestoprådgivningen foregår i et samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus og FOF Aarhus.