Skip to content

Vi åbner for tilmelding til alle efterårets hold d. 9. juni - men vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, så hold øje når der kommer nyt!

 Botanisk Have i Aarhus, rygestopkursus ved FOF Aarhus

Gratis rygestoprådgivning - I naturen

Gratis rygestoprådgivning - I naturen

Ønsker du at stoppe med at ryge, bruge e-cigaretter, snus eller lignende, så er dette forløb måske noget for dig.

En erfaren rygestoprådgiver vil guide dig gennem rygestopprocessen, og på forløbet vil du møde andre, der ligesom dig også ønsker at blive røgfri.
De første gange forberedes dit rygestop, og du vil blandt andet få en større forståelse af din afhængighed samt viden om nikotinerstatning, abstinenser og hvordan du bedst kan håndtere den rygetrang, der opstår i forbindelse med et rygestop.

Det vil være en fælles stopdato mellem 2. og 3. mødegang, hvor det forventes, at man gør sit bedste for at stoppe. Rygestoprådgiveren skal nok sørge for, at alle er godt forberedt til stopdagen.

De sidste mødegange er der fokus på at fastholde rygestoppet både på kort og på lang sigt.

Dette forløb foregår udenfor i den skønne natur, og under hele forløbet er der mulighed for gode snakke, inspirerende faglige oplæg og erfaringsudveksling. For at kunne deltage skal du kunne gå 30 minutter i moderat tempo.

Det er gratis at deltage, og det er et tilbud til alle, der bor i Aarhus Kommune.
Rygestoprådgivningen foregår i et samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus og FOF Aarhus.