Når du synger, sker det på baggrund af en masse aktivitet i kroppen. Meget af det sker automatisk uden vi tænker over det, men ved at skabe en bevidsthed omkring det sangtekniske, der ligger bag det at synge, vil du kunne forbedre din måde at synge på samt undgå stemmeskader. Du vil få en langt større kontrol over din krop og stemme og dermed præge hvordan du gerne vil have din stemme og sang skal lyde.
På dette online forløb vil vi komme omkring nogle elementer, der er afgørende for at en sund stemme kan udfolde sig uden problemer.
Vi vil bl.a. gå i dybden med:
- Støtte: hvordan støtter jeg på en sund og hjælpsom måde og hvordan kan jeg økonomisere med luften
- Undgå kæbe og læbe spændinger: massage af ansigt, kæbe og hals - øvelser der er gode for alle sangere
- Nødvendigt twang: hvordan laver jeg en åben og tydelig lyd, som er klar og tydelig og ikke presset
Derudover vil vi komme til at arbejde med at identificere funktionsskifte i stemmen - dvs. Forskellige teknikker der “farver stemmen” i forskellige stemninger og udtryk. Vi vil komme ind på at snakke om lys og mørke i stemmen og hvordan man kan farve ens udtryk.
Hvis der er ekstra tid og interesse for det, vil vi lave indledende øvelser til at øve fraseringer (krøller med stemmen), vibrato (hvor stemmen vibrerer) og kigge på andre udvidede teknikker som growl og distortion som kan være sjove at eksperimentere med for den trænede sanger.
Max 6 deltagere.
Praktisk info
Kurset foregår i programmet Zoom, som er gratis at downloade og bruge. Når du har tilmeldt dig, vil du inden kursusstart modtage en mail med vejledning til download og brug af programmet samt et link, der giver adgang til at deltage i kurset.
NB. Du skal selv have computer eller tablet til rådighed til undervisningen.