Udforsk jazzens magi, og lad tonerne fra din guitar føre dig ind i en verden af musikalsk frihed.
Du kommer til at lære en række numre fra den amerikanske sangskat og jazzens største kunstnere og derudover også udvidede akkorder, rytmer og melodispil. Vi kommer også til at arbejde med improvisation – det er slet ikke så farligt som det lyder!
Jazzguitar er for dig, som har spillet guitar i noget tid, har lært grundlæggende akkorder og kan spille en del sange. Måske du også har prøvet kræfter med solospil?
Der vil maks. være 6 deltagere på holdet. Du skal selv medbringe instrument, og undervisningsmaterialerne er ikke inkluderet i prisen.