Tag en weekend ud af kalenderen og kom og syng sammen med andre korglade sangere!
Korstævnet afvikles af to af vores korledere: Birgitte Mortensen og Katharina Dahl, der hver især vil stå for at indstudere 2-3 sange med koret i løbet af weekenden. Om lørdagen er Katharina og Birgitte der på skift, men søndag er de der sammen hele dagen.
Vi synger flerstemmigt, men de to korlederne vil sørge for at tilpasse sangene, så alle kan være med, uanset om du er begynder eller øvet indenfor sang og kor.
Vi slutter weekenden af med en lille uformel koncert søndag d. 16. marts kl. 15, hvor vi fremfører det, vi har øvet på i løbet af weekenden. Så inviter gerne familie og venner til en lille hyggelig koncert. Der er fri entré til koncerten og ingen tilmelding, så de møder bare op. Alle er velkomne!
Det er ikke et krav, at du kan noder, men dog en fordel, at du kan synge rent. Korstævnet er særligt målrettet dig, der er sanger i et af FOF Aarhus' kor eller sanghold, men er åbent for alle, der har lyst til at være med.
Både lørdag og søndag er der en frokostpause, så vi anbefaler, at du tager en madpakke med eller køber frokost i området. Det er muligt at opbevare madpakken i et køleskab i køkkenet i Solsalen. Vi sørger for kaffe og te undervejs i løbet af weekenden.
Der er maks. 60 deltagere på holdet.
Tidsplan - lørdag:
10.00 Velkomst og opvarmning – Katharina Dahl
10.15-11.15 Korprøve - Katharina Dahl
11.15-11.30 Kaffepause
11.30-12.30 Korprøve - Katharina Dahl
12.30-13.15 Frokost (Medbragt madpakke eller ud at købe mad)
13.15-14.30 Korprøve - Birgitte Mortensen
14.30-15.00 Kaffepause
15.00-16.00 Korprøve - Birgitte Mortensen
Tidsplan - søndag:
10.00 Godmorgen og opvarmning
10.15-11.15 Korprøve – Katharina og Birgitte
11.15-11.30 Kaffepause
11.30-12.30 Korprøve – Katharina og Birgitte
12.30-13.15 Frokost (Medbragt madpakke eller ud at købe mad)
13.15-14.30 Opsamling / generalprøve
14.30-15.00 Pause / gøre klar til koncert
15.00 - cirka 15.30: Koncert
15.30-16.00 Tak for nu + evt. lidt oprydning.