
FOF Aarhus
Tag på finskkursus i Aarhus og lær sproget i “de 1000 søers land”.
På dette begynderkursus i finsk i Aarhus starter vi helt fra bunden med alfabetet, tallene og udtale, samtidig med at vi får et overblik over de mange kasus, som det finske sprog er bygget op omkring. Kurset i finsk i Aarhus kræver ingen forudgående kendskab til finsk.
I løbet af finskkurset i Aarhus lærer du at præsentere dig selv og indlede en samtale med et basalt ordforråd. Vi træner små, nyttige hverdagsdialoger og arbejder med elementær grammatisk forståelse både mundtligt og skriftligt.
På finsk for begyndere i Aarhus stifter du også bekendtskab med finsk kultur og samfundsforhold. Progressionen på begynderkurset er bevidst langsom, så alle kan følge med, og den grammatiske gennemgang har fokus på at kunne bruge sproget i hverdagen – herunder også variationer i det finske talesprog.
Udover aktiv deltagelse i undervisningen skal man være indstillet på 1-2 timers ugentligt hjemmearbejde.
Vi går frem efter en grundbog (kr. 425), som kan købes ved fællesbestilling første mødegang. Du er velkommen til at kontakte underviser Rosanna Lavendel Frost på e-mail info@rosannalavendelfrost.com, hvis du har yderligere spørgsmål til kursets indhold og sproglige niveau.
Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere