Skip to content

Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.

Fransk kursus for læger og lægestuderende | FOF Aarhus

DELF/DALF: Fransk for medicinere (B2/C1)

Bemærk: der er undervisning hver anden uge.

Har du en ambition om at arbejde med dit fag i områder med fransktalende patienter, enten som læge, lægestuderende eller eventuelt som sygeplejerske?

På dette kursus får du boostet dit fagfranske niveau inden for det medicinske område. Du kan vælge at tage kurset uden at afslutte med en DELF-eksamen. Men med et DELF B2- eller DALF C1-diplom i hånden får du bevis på dine kundskaber, og det åbner vejen til en karriere inden for sundhedsvæsenet eller giver adgang til en universitetsuddannelse i et fransktalende land.

Undervisningen

Undervisningen foregår på fransk på små hold med maks. 10 deltagere. Du bliver klædt sprogligt og grammatisk på, så du kan klare dig på et forståeligt, enkelt og fagtilpasset sprog i typiske patientrelaterede situationer samt i interaktion med diverse hospitalspersonalegrupper.

Kurset tager udgangspunkt i en fransksproget multimedia metode, ”Le français des médecins” (2023), der fokuserer på primært læger og lægestuderendes kommunikationssituationer i fransktalende hospitalsmiljøer. Du lærer at fremlægge synspunkter med afvejning af fordele og ulemper og at forklare løsningsmodeller til en patientrelateret problemstilling. Du trænes desuden i at skrive ret detaljerede tekster om et medicinsk emne, hvor du forklarer og argumenterer for dine egne synspunkter. Der skal påregnes minimum 2 timers forberedelse pr. undervisningsgang for optimalt udbytte.

Læs mere om DELF og DALF.

Forudsætninger for deltagelse

Du taler allerede et relativt flydende fransk og kan forstå længere, sammenhængende samtaler og oplæg på et rimeligt niveau, hvis du har en forhåndsviden om emnet. Du kan forstå film/video på standardsprog støttet af undertekster på originalsproget. Du kan desuden læse og forstå fagartikler inden for et konkret, medicinsk område, som du kender til, og du kan formulere dig skriftligt på et enkelt, men nuanceret fransk.

Din baggrund kan fx være et B2-niveau, eventuelt et højt DELF B1-niveau, eller to år med et godt niveau på en BA-uddannelse i fransk.

Du kan teste dit CEFR-niveau ved at tage vores gratis vejledende onlinetest i fransk. Hvis dit testresultat viser minimum B1, gerne B2, på alle parametre, passer du fint ind på dette kursus. Vi anbefaler, at du tager testen, før du tilmelder dig. Har du efterfølgende brug for hjælp til at fortolke dit testresultat, er du velkommen til at kontakte en medarbejder i sprogafdelingen.

Undervisningsmaterialer

Vi bruger Le français des médecins (ISBN 9782706153792, PUG, février 2008-janvier 2023). Bøgerne kan købes hos Geneviève Munck International Book Service, Klostergade 33, 1., 8000 Aarhus C.

Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i prisen.

Download folder med alle FOF Aarhus' certifikatsprogkurser.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 04.11.2025 17:00-18:50 Søndergade 74 Liselotte Kruse
2 Tirsdag 18.11.2025 17:00-18:50 Søndergade 74 Liselotte Kruse
3 Tirsdag 02.12.2025 17:00-18:50 Søndergade 74 Liselotte Kruse
Se alle Se færre
Billede af FOF-underviser Liselotte Kruse
Underviser

Liselotte Kruse

Jeg er kursusleder i fransk: fx kurser for private med feriebolig i Frankrig eller for medarbejdere i danske virksomheder på fransktalende markeder.

Ekstern lektor i fransk: på BA- og kandidatstudiet, Aarhus Universitet. Translatør og tolk i fransk: fx vedrørende ejendomme i Frankrig, virksomheders samhandel med fransktalende lande, retssager.

Ordbogsforfatter og redaktør på ejendomsordbogen fransk-dansk (ordbogen.com).

Ferieboligformidler og -rådgiver. Boligtekstforfatter og ferieboligblogger.

dk-france@dk-france.dk
www.dk-france.dk